Tip-top-toilethygiejne

’Kan det ikke vente? Du har jo næsten lige tisset’, siger han resigneret. ’Ja, men jeg skal altså igen.’ Sjovt, at han altid vil have, at jeg skal vente. Sammenlagt giver det jo samme tidsforbrug, om jeg tisser nu eller om en time.

Men okay, vi ligger godt nok i yderste spor på en tysk Autobahn og kører kø-kørsel sammen med alle de andre, der skal til Italien. Så lidt besværligt er det jo at få lov til at skifte bane med en høj bil, som alle andre bilister hader at ligge bag. Men jeg har spottet en tank, og det skal være nu.

Så ind kommer vi. Jeg finder toilettet og betaler med den 70 cents voucher, jeg fik udleveret for en time siden på det sidste toilet. Helt specielt for tyske motorvejstoiletter har de åbenbart rottet sig sammen om en sådan-holder-vi-på- kunderne-strategi med at udlevere toiletvouchers, så man ikke standser på en anden tank. Man ser det for sig: Ud i køen igen og videre, fordi voucheren er forkert.

Men jubi, hvor er her rent! Det kan de altså bare! Erfaringsmæssigt ved jeg dog, at forberedelserne til selve seancen, skal foretages med den yderste forsigtighed.
Jeg trykker derfor behersket på knappen, som udruller rent plastic på sædet. Der sker ingenting, så jeg trykker igen. Det gør der så nu. Brættet nærmest valser rundt med beskyttelsesfolie, som vælter ud i en endeløs strøm.

Men endelig kan jeg sætte mig. Og her har jeg udviklet en særlig teknik med at sidde helt ude på kanten af brættet og stramme godt op, så bagdelen ikke ryger for langt ned i toilettet og udløser douchefunktionen for tidligt. Well, det gør den så alligevel. Og våd bliver man, kan jeg sige.

Slut, prut og ud til vasken. Her får jeg en lille gnalling sæbe ud af den sensorstyrede sæbedispenser og står nu kampklar med hænder så tørre og fedtede som en riskiks med orangemarmelade.
Men åh, søde offentlige-toiletarkitekter. Hvad blev der af de gode gammeldags, uhygiejniske og uøkonomiske vandhaner, hvor jeg kunne vælge mellem varmt og koldt vand? Og endda lade det løbe så lang tid, at jeg rent faktisk kunne nå at vaske hænderne?

Men det er et overstået kapitel, og jeg kæmper nu: bevæger hænderne roligt frem og tilbage, basker med dem, lægger dem ned i vasken og stikker dem helt op i hanen. Det er bare no go.
Ud af øjenkrogen kan jeg ane en hel kolonne af håndvaskende kvinder, som uden problemer får vandet til at løbe. Mit lavmælte ti-hi-I-think-that-mine-is-broken til sidekvinden, afføder et overbærende smil og en venlighed uden sidestykke: hun stikker simpelthen hånden ind under min vandhane og starter den for mig. Ydmygelsen er total.

Jeg tørrer hurtigt hænderne under den automatiske super-turbo håndtørrer og vælter ud ad døren til den ventende mand, som i mellemtiden har tanket op med en hel masse vand og cola. Great. Hvor langt er der mon til næste tank, og kan jeg bruge min voucher?