’…and as we know: all scandinavian people are SLIM, HEALTHY AND BEAUTIFUL! Call 005- 014- bla, bla, bla NOW, and try ‘The Swedish Diet’ for free …’
Yrk! Det kan nok være, at de dér M & M ́s lige sad fast i halsen. Og jeg havde ellers i den grad fortjent dem …
Klokken er ca. 5 pm i New Yorkertid, og jeg står på den udvendige side af et prøverum i en jeansbutik i The Village. Boksen er blokeret af min teenagesøn plus 10 par slim-bootleg-hængerøvs-eller whatever-bukser.
Sønnike hader at købe tøj, men er ikke desto mindre uhyre kritisk: En indvendig lomme, som er forkert placeret kan gøre udslaget. Så jeg har det helt store smil på, hver gang jeg kigger ind bag gardinet.
Da han er nået til par nr. otte, og jeg har hentet de samme bukser i tre forskellige nuancer, skal jeg også selv lige prøve et par. Og af ren og skær skuffelse sker det bare: Den pose XL M&M ́s vi skulle spise på hotellet, sniger sig op af tasken. Og helt ærligt: M&M’s – mums. Man skal helst have en 4-5 stykker ad gangen, og posen flækker altid, men det fuldstændig ligegyldigt – de skal bare ned.
Butikkens radio pumper reklamer ud i en endeløs strøm – kun afbrudt af en enkelt sang i ny og næ. Man kan ’ringe til det ene, spare på det andet, købe det tredie osv.’, og så kan man altså prøve ’The Swedish Diet’ og blive ’SLIM, HEALTHY AND BEAUTIFUL’ som the scandinavian people.
Javel! Det er vist ikke lige sådan, medierne beskriver os skandinavere derhjemme, vel? Og det er heller ikke lige sådan, man har det, når man står i et prøverum i et par alt for stramme jeans.
Pludselig synes jeg, at ALT ved min person stinker af skandinavisk turist, men i en lidt anden version: Høj, småfed, svedig, lyse striber med udvoksning, praktisk påklædt og meget venlig. Men slank, sund og smuk …?
Det værste er, at jeg på en eller anden måde føler mig forpligtet til at leve op til myten. Så jeg suger maven ind, tømmer posen med M&M’s og smiler til ekspeditricerne sådan lidt ’undskyld-jeg-er-så-skandinavisk-smuk-og sund- men-jeg-rigtig-godt-kan-lide-M&M’s-agtigt’.
De fikse piger smiler høfligt tilbage og spørger, om vi ’want to try another pair of jeans’?
Nej, ellers tak! Vi skal bare ud,- inden de opdager, at SWEDISH DIET er det rene fup. Hvordan skulle jeg kunne leve med tanken om, at det er min skyld, at overvægtige og reklameplagede amerikanere ikke tror på radioreklamer mere?
Og hvis hadet nu spreder sig fra kontinent til kontinent – som en pandemi: Pludselig vil hele verdens befolkning hade reklamer endnu mere. Annoncørerne og medierne lukker og slukker, jeg mister mit job og …Nej, vi må bare UD af den butik nu!
Så jeg skynder på min stakkels søn (han skulle alligevel ikke have nogen bukser), og vi løber ud af butikken. Han med et undrende blik og jeg selv med hule kinder, indsuget mave og en tom pose M&M ́s
På vej hjem til hotellet, lykkes det os at fare vild, selv om samtlige gader i New York har fortløbende numre og er snorlige.
Men gåture er godt for forbrændingen. Så på en måde føler jeg, at vi er kvit – mig, svenskerne, reklamerne og de fordømte M&M’ s – i hvert fald indtil videre…