Jeg har et problem. Det handler om små ting, men problemet er stort. Det hedder overspringshandlinger, og jeg er verdensmester.
Nu i dag, for eksempel: jeg vil gerne skrive en klumme men kan ikke finde på noget at skrive om. Jeg tænker, at det nok skyldes, at min skærm er støvet, så jeg går ned i køkkenet for at hente en klud. På vej derned får jeg øje på en vasketøjsbunke.
Da jeg er færdig med at sortere den, går jeg ud i køkkenet for at hente… øh…hente hvad? På det tidspunkt har jeg glemt, hvorfor jeg overhovedet gik ned i køkkenet. Til gengæld får jeg øje på vasken. Den trænger i den grad til at blive skuret. Jeg finder børsten, og den minder mig om, at jeg glemte at rense tænder i morges.
Mens jeg renser tænder, falder jeg i staver og kommer til at tænke på, at jeg tilsyneladende ikke kan huske noget som helst længere – ikke engang en klud.
Det gør mig i dårligt humør. Og når jeg er i dårligt humør, kan jeg ikke skrive…
Jeg leger derfor lidt med tanken om at stjæle en ide fra en anden, meget begavet, klummeskribent. Bare en lille haps, så ingen opdager det. Men jeg kan ikke finde bogen, hvilket ikke er så sært, når man kigger på reolen…: Alle bøgerne er kastet fuldstændig ukontrolleret ind på hylderne.
Mens jeg sidder på gulvet med alle bøgerne og stabler dem i alfabetisk orden, ringer telefonen. Jeg spurter op ad trappen, kaster mig hen til skrivebordet, men jeg når det ikke. Tænker at jeg straks er nødt til at undersøge, hvordan man får sin telefon til at ringe flere gange, så jeg ikke får stress. For når jeg får stress, kan jeg nemlig heller ikke skrive…
Men tak telefon! Nu er jeg da i det mindste tilbage ved skærmen.
Jeg klikker mig igennem et par uforståelige sider om længere ringetid, tjekker min mail og spiser en halv pose pulverpadder, men det kribler så sært i fingrene, og jeg kan simpelthen ikke stå imod: overspringshandlingernes kronjuvel, Facebook, byder sig til og vil have mig.
Så når jeg er færdig med at læse om katte, der ikke gider kradse på deres gulv-til-loft-kradsepæl og klikke på annoncer om prisvindende kaffemaskiner, kryber jeg ind i dit facebook-univers med den her ukomprimerede tomgangshandling på 1871 anslag (incl. mellemrum).
Og så? Så går jeg i seng med en stor skål fredagsslik – og jeg gider ikke rense tænder. Ha!