”Tre mega-burgere med håndskårne pomfritter og ekstra mayo og tre store fadøl, ja tak”, tjeneren skribler. ”Og hvad siger fruen?” Hun siger: ”En grøn salat og en Ramlösa Citrus, tak.”
”Med mozarella, brødcroutoner og dressing?”
”Nej tak, uden”, svarer jeg spidst.”
For jeg har gjort det igen. Glansnummeret.
Min ældste søn og hans skønne kæreste skal giftes om to uger – og alt, og her mener jeg ALT, skal være i top: Jeg har bestilt tid til frisør og spraytan, pedicure og manicure. Købt et par sandal-stilletter, som egner sig fortrinligt til et udendørs bryllup på en græsplæne, og så har jeg købt kjolen – for en måned siden – på ’forventet efterbevilling’, så at sige.
Med en klippefast tro på, at jeg sagtens kunne nå at tabe tre-fire kilo, købte jeg kjolen i en størrelse, så jeg lige akkurat kan skrue mig ned i den. Men (og nu ved du, hvad der kommer): Tænk, jeg har slet ikke tabt mig! Ikke så meget som 100 gram, – og kjolen er hverken sort eller har striber på langs…
Den gode vilje fejler ellers ikke noget. Men jeg mener selv, at jeg er offer for en ulige indre kamp af freudianske dimensioner: spise–jeg’et mod slanke-jeg’et.
Spise-jeg’et er af natur ukompliceret: hun elsker mad, chips, chokolade, et glas kold hvidvin og har en rygrad som en regnorm.
Slanke-jeget elsker OGSÅ alt det gode men er udpræget vægelsindet. Dvs. hun skifter hele tiden kur – alt efter humør, omstændigheder og udbuddet af mad: Hun undgår ris, pasta og kartofler en gang imellem, fordi det ikke er godt i forhold til LCHF-kuren. Hun tager en fastedag (eller rettere en halv) en gang imellem, fordi hun kender en, der har tabt 20 kilo med 5-2 kuren, hun skruer ned for kalorierne, fordi det engang var dét, slankekure handlede om osv.
Hver dag kæmper de to jeg’er en udmattende kamp om at få ret, og ved sengetid ender de med at med at mene det samme: At mad bare er godt – men i morgen er der atter en dag. Altså et point til hver.
Jeg har læst et sted, at vi har ca. 70.000 tanker om dagen. Nu er det heldigvis ikke sådan, at alle mine handler om stramme kjoler og slankekure. Tværtimod, faktisk. Hele april måned er gået med at bilde mig selv ind, at der var masser af tid – for hvem gider have 70.000 negative tanker hver dag…