”Sushi ad libitum er et koncept, hvor du kan spise dig mæt i din yndlingssushi, varme retter, salat, dessert og kaffe. Du kan bestille alt du har lyst til og præcis dét, du har lyst til. Sushien bliver serveret absolut frisklavet til dig/jer. Kun 198,-.”
Med mit dejlige kor, True Gospel Singers, har vi en tradition – eller rettere: vi har mange traditioner – men lige præcis den her går ud på, at en anselig del af os går ud og spiser sushi på Kulturnatten, inden vi giver koncert for folket. Det foregår gerne i umiddelbart nærhed af koncertkirken – nemlig på restaurant Nagoya på Vodroffsvej. Således også i år.
Efter at have studeret menukortet indgående, blev vi hurtigt enige om, at ad libitum konceptet lød fristende men for overvældende – eller rettere: vi havde simpelthen ikke TID til at konsumere så meget, som den altomfattende anretning krævede, hvis vi skulle have fuld valuta for pengene.
I menukortet stod der endvidere med småt, at man kunne bestille så meget man ville, men hvis man bestilte over evne og derfor ikke kunne spise op, skulle man betale ekstra for de stykker, man havde levnet.
Med tanke på min yngste søn som, i en alder af tre år, fyldte både lommer og bluse med Chicken McNuggets fra børnebuffeten på Oslobåden og først åbenbarede sin høst, da vi kom ned i kahytten, strejfede det mig ganske vist, om lommerne i min korjakke kunne rumme sushi og kyllingesticks i soya, uden at blive alt for ulækker. Men som sagt: menuen lød under alle omstændigheder for overvældende.
Vi signede derfor op til en stak udmærkede a la carte retter i stedet plus en helt masse isvand, så jeg var nødt til at frekventere det lille hus inden afgang.
Der var som sædvanlig kø på dametoilettet, og det levnede mig
mulighed for at stå i halvmørket udenfor den fælles toiletdør og studere
dørskiltene: Dametoilet, Herretoilet og så det mere ukonventionelle: ’Der må
ikke smides sushi i toiletterne’.
Man ser for sig, hvordan de overmætte, stopfyldte gæster har kantet sig
ubemærket ned af trappen til toilettet, ventet i køen med fulde lommer for
derpå at dumpe den frisklavede sushi og overlade de stakkels japanere til
stoppede toiletter – ad libitum…