Jeg har et seriøst og lidt pinligt problem, – og det handler hverken om rynker, cellulitis eller sko i str. 42. Det handler om teknik. Som de fleste andre mennesker under pensionsalderen ser jeg stort set aldrig flow-TV længere, men det skyldes ikke udelukkende, at husstanden er røget i seriefælden. For nyhedsjunkie det er jeg, og nyheder skal ses i fjernsynet – om aftnen – INDEN serien.
Dog ikke hver aften, desværre. Det er nemlig sådan, at jeg kun kan se nyhederne, når min mand er hjemme. Men hvorfor nu det, spørger du? Jo, det skyldes ganske enkelt, at jeg ikke TØR se nyhederne, når jeg er alene hjemme. Ikke fordi de altid er dårlige, kedelige eller bestialske. Det er man ligesom forberedt på. Det bunder snarere i et helt fundamentalt biologisk problem: Jeg hader teknik! Og kombinationen af TV, TV boks, signaler og to forskellige fjernbetjeninger kan gøre mig fuldstændig svedig og perpleks. For hvad nu, hvis jeg ikke kan skifte tilbage igen? Lige når jeg skal til at hygge mig med den tøseserie, han ikke gider at se?
Men det er vel dybest set min egen skyld, for når manden er hjemme, har vi en stiltiende aftale om, at det altid er ham, der skifter frem og tilbage mellem kanaler og bokse, dvs.: jeg lærer det aldrig. Vi har også en stiltiende aftale om, at vi aldrig snakker om GRUNDEN til, at jeg ikke kan finde ud af det. Iflg. vores tavse overenskomst skyldes det, at jeg ikke kan se symbolerne på fjernbetjeningerne, fordi jeg sjældent kan finde mine læsebriller. Og den forklaring holder vi os til – jeg pga. såret feminin stolthed – han formentlig pga. af medlidenhed.
Så alfa og omega: Jeg vil til enhver tid foretrække et par nye sko i str. 42 fremfor TV-teknik. Hvorfor? Man kan altid bytte et par store sko, men man kan ikke bytte sin mand, bare fordi han ikke er hjemme, når man gerne vil se nyhederne.