Jeg læste engang i et dameblad, at når man gerne vil tabe sig, skal man spise grøntsager, som vokser OVER jorden (læs: ikke frugt).
Kålen og broccolien skal man så helst stoppe ned i en juicepresser. Ved ikke rigtigt hvorfor. Det er sundt, javel, men taber man sig mere, hvis det er pureret?
Juicepresser eller ej,- jeg har været på utroligt mange (korte) slankekure i mit liv – også dengang jeg var utroligt tynd. Så når fotoalbummet med de gamle papirbilleder kommer frem, forsøger jeg udelukkende at fokusere på mine dejlige børn og ikke på, hvor tynd jeg rent faktisk var som ung, hvor jeg OGSÅ syntes, at jeg var tyk.
Som en velmenende veninde udbrød en dag: ”Nej, hvor havde du lange ben dengang!” ”Tak, men de er vel i princippet stadig lange?”
Min fredsommelige mand ved bedre end at kommentere på billederne. Måske fordi han ofte må lægge øre til det tilbagevendende spørgsmål ”ser jeg tyk ud i denne her?” Klog af skade svarer han altid benægtende, lige meget hvad jeg har på, og hvor tyk jeg eventuelt måtte se ud.
Han har en enkelt gang forsøgt sig med et ”Jamen, den er jo også meget stram…” Og det gik IKKE godt, skulle jeg hilse at sige.
Well, af en eller anden grund bliver jeg altid mest mismodig over min vægt i weekenden – måske fordi jeg har mere tid til at se mig selv i spejlet. Men efter weekenden kommer der jo heldigvis altid en mandag, som pr. definition er den eneste dag, man kan starte en slankekur på.
Desværre bor vi ca. 100 m. fra Ismageriet, og når det så bliver mandag, kommer jeg til at spise en lillebitte is. Shit! Nu er jeg nødt til at vente til næste mandag. Og sådan går det derudaf indtil nytårsaften…
Så måske skal jeg bare acceptere, at de lange ben nu ser bedre ud i bermuda shorts end i en tanga bikini-buks. Og fra tirsdag til søndag kan jeg jo altid spise to halve kager i stedet for en hel – det feder som bekendt mindre☺