”Skaaat, har du set mine briller?” Han halvråber ude fra gangen – men med en lidt kurrende stemme, for han ved godt, at han er på vej ind i et minefelt. Alligevel fortsætter han modigt og ufortrødent: ”Måske har du lagt dem ét eller andet sted, da du ryddede op?”
’’Jeg har ikke ’lagt dine briller’ nogle steder, nej! Hvorfor tror du altid det? Er det mon fordi, det er mig, der rydder mest op?”
Plaf! Den sad! Alle brilleanklager smelter som dug for solen. Oprydningsdebatten – med eller uden briller – er han tydeligvis ikke klar til lige nu.
Men nu vi er ved det, så har jeg faktisk heller ikke TID til at bekymre mig om mandens briller, hvad enten jeg rydder op eller ej. Jeg har nemlig rigeligt at gøre med at holde styr på min egen brillepark. Den rummer fem par: et med glidende overgang (eller ’progressive glas’, som optikeren kalder det), et par solbriller med samme feature, et par skærmbriller, et par nærsynethed-minusbriller og som rosinen i pølseenden et par gammelmands-læsebriller.
Grundet en bygningsfejl på venstre øje er de alle specialfremstillede, så når de ind i mellem skal udskiftes, koster det nogenlunde det samme som bruttoydelsen på vores huslån.
Men selvom det er surt, og vi har fællesøkonomi, synes jeg egentlig, at min kære mand burde have medlidenhed med mig:
– Det er MIG, der aldrig kan finde mine briller, fordi de sidder i håret
– Det er MIG, der engang pudsede to par briller i myggebalsam, inden jeg opdagede fadæsen
– Det er MIG, der altid forsøger at GÆTTE mig frem til næste bogstav på optikerens synstavle.
Men slut med at klynke! Når jeg ellers husker at tage de rigtige briller på til den rigtige lejlighed, går det egentlig meget godt.
Så godt at jeg ville vælge sloganet ’IP – Det klare udsyn’, hvis det ikke allerede var optaget af den lokale vinduespudser.
So what to do, hvis man gerne vil have et fedt brilleslogan? Aner det ikke. Og lige nu, hvor jeg ikke kan finde mine skærmbriller, kan jeg ikke rigtig få øje på det…
Kærlig hilsen
IP – Det tågede indblik