Det er ikke lakrids, vingummi eller chokolade. Heller ikke flødeskumskager fra La Glace eller citronmåner fra Netto (selvom de heller ikke er kedelige). Nej, min dårligste mad- og snackvane er helt klart CHIPS. Ikke barbercue, sour-cream-and-onion eller de grufulde dildchips. Heller ikke de mange misforståede pseudoprodukter som fx Jørgens Favoritmix.
Nix bix. Min besættelse gælder alle chips moder: de gode, gamle, originale ’franske kartofler’. Et uimodståeligt produkt jeg lærte at kende allerede som 6-årig som mormors uundværlige tilbehør til hamburgerryggen. Vi taler med andre om et kært barndomsminde, som gennem årene har udviklet sig til en passion og en uundværlig del af en hyggelig guffeaften.
I modsætning til slik og det sundere alternativ ’tørrede frugter’, har chips da også utroligt mange fortrin: For det første så knaser de så højt, at man kan tilrettelægge sit fredags-propperi således, at man slipper for at høre den dårligste deltager i X-factor eller TV2 News evindelige indslag om Donald Trump.
For det andet , så bemærk lige ordet ’kartofler’: Hvis man tager snackbrillerne på og ser bort fra saltet, olien og tilsætningsstofferne, så er kartofler vel trods alt et naturprodukt?
For det tredje er det superpraktisk, at både Taffel og Kims har sendt små, taskevenlige miniposer på markedet. De koster godt nok næsten det samme som en stor pose, men de er fantastiske, når man er på farten: hurtige at proppe i sig og så små, at man i et ubemærket øjeblik kan ’hælde’ de snaskede bundrester direkte ind i munden, så man slipper for fedtede fingre.
Endelig har min grundige research sendt mig forbi Illustreret Videnskab, som bedyrer, at salt var en mangelvare for vores forfædre. Og når saltet kombineres med fedt, bliver chips nærmest uimodståelige.
Hurra! Propperiet og den dårlige vane er altså slet ikke min egen skyld, men kan tilskrives en salthungrende stenaldermand, der ikke fik krydderi nok på uroksen.
Så ideen er hermed givet videre til chips-producenterne. Hvad med en ny og spændende variant: ’Stenalderchips – nu med ekstra salt’?