Og dér! Værsgo! De to hyggesnakkende småbørnsfædre foran Netto ser påfaldende skuffede ud, da jeg med et flot swung parallelparkerer familiens firehjulstrækker i første forsøg.
Okay, indrømmet: det lykkes ikke hver gang, og når det kikser, så kampsveder jeg, når nogen kigger på. Stirrer stift i spejlene i et forsøg på at bevare bare en smule værdighed. Og det er udpræget åndssvagt, for det er jo de andres skyld: kommunen laver for små parkeringspladser, folk parkerer som en brækket arm eller optager to pladser til deres Fiat Panda.
Kikset parkering får mig uvægerligt til at tænke på Egon. Min hedengangne parallel-parkerings-lærer. En, dengang i 80erne, ældre og yderst tålmodig herre. Kørelærer Egon havde fornøjelsen af at undervise både mig og min mand – samtidig. For selvfølgelig skulle vi tage kørekort hånd i hånd. Læse teori sammen og have timer lige efter hinanden.
Mænd har jo pr. definition høje tanker om deres egen køreevner, så der blev spurgt meget ind til mine, når jeg havde været til køretime, og en omdiskuteret færdighed ved middagsbordet var disciplinen parallelparkering.
Egons input var: Husk, Iben: der er kun 3 drej: højre – venstre og ligeud! Godt så, men det gælder vel egentlig for al bilkørsel, så hvor klog bliver man lige af det?
Min mand trøstede med et lille overbærende smil: ’Det skal nok komme, Iben’ (grrr!)
Nu havde jeg, som den eneste af os, bestået teoriprøven i første forsøg, og min fornemmelse var derfor, at Egon blev udfrittet lidt vel rigeligt vedr. min praktiske kapacitet. Han var meget loyal, men iflg. min mand dog en smule bekymret for mig, da jeg dumpede og skulle op for anden gang.
Bl.a. min uvane med konsekvent at daske til vinduesviskerne, når jeg skulle skifte gear, affødte bemærkninger som ’det regner ikke, Iben…’ Og så var der jo lige det med parallelparkeringen.
Men øvelse gør mester, og det går meget bedre, tak. Skulle jeg dog ind imellem tvivle på egne evner, hjælper det altid at tænke på min mor, som engang betalte en taxachauffør 50 kr. for at parkere sin bil ved Nyhavn, fordi hun var bange for at køre i havnen …