Jeg ved det godt. Jeg laver dem selv – har endda flashet det her på Facebook, men hold nu op, hvor er de irriterende! På engelsk: ’on-hold-messaging’. På dansk: ’hende-den-megairriterende-ventedame-man-altid-får-i røret-når-man-ringer-til-sin-bank’.
Nu Falck damen, for eksempel. Jeg har været miss Falck i rigtig mange år, og det er ikke uden omkostninger. Fik fornylig en psykosomatisk nedsmeltning af de helt store, da jeg ringede til Falck og fik mig selv i røret: ’Du har ringet til Falck. Vent et øjeblik, mens vi finder en ledig medarbejder’. Scary! Og også lidt dumt sagt, for hvis de har en ledig medarbejder, hvorfor sætter de så ikke HAM til at tage telefonen…?
Når introen er overstået, starter tasteriet, hvor du får op til 10 forskellige muligheder at taste rundt imellem. Så snart du har truffet dit tastevalg, bliver du stillet videre til 10 andre forskellige taste-muligheder. Når du med dalende optimisme taster for tredje gang, får du at vide, at du er nummer 10 i køen. Hvis du holder ud, bliver du langt om længe stillet om til receptionen, som så stiller dig om til den forkerte person, og det hele starter forfra….
Men tasteriet er ingenting i forhold til det allerværste: ventemusikken. Den kommer i flere varianter. Den ene er en topkomprimeret, diskantagtig og skrattende udgave af et fortærsket hit, som kører i loops á 30 sekunder – gerne i årevis uden at blive skiftet ud. Tænker, at det må være alle musikeres mareridt at blive udvalgt til ventemusik. Lidt Koda falder der vel af, men det er en ringe trøst, hvis folk hader alt, hvad du laver de næste mange år.
Den anden variant er købe-ventemusik. For 499 kr. kan du erhverve dig afgiftsfri telefon-vente-tracks med ”genrefri musik, som passer til næsten alle mennesker”. (Glad for det lille ”næsten” her…). Man kan se det for sig; ”Goddag Hr. I-tunes, jeg vil gerne købe noget musik.” ”Så gerne, frue. Hvilken genre skal jeg søge på?” ”Ik’ nogen, tak”.
Det kommer man til at vente længe på, men alt kommer som bekendt til den, der kan vente – måske…