Jeg hader manualer, brugsanvisninger og samlevejledninger. Punktum. Og det gælder alle slags – S, M, L og XL. De gør mig simpelthen nervøs, irriteret eller decideret utilpas – en slags kronisk manual-angst. Til gengæld er det stort set umuligt at finde et produkt, som ikke kommer med en manual. Det gælder alt fra en ny computer til hårshampoo.
Mit problem er, at jeg pr. definition ikke gider læse dem. Derfor bruger jeg ca. ti gange så lang tid på selv at lure, hvordan jeg får produktet til at virke. Det ender som regel med, at jeg alligevel må ty til manualen (hvis jeg altså ikke har smidt den ud sammen med indpakningen).
Nå ja, det gælder så ikke lige for hårshampoo – der undrer jeg mig bare. For hvem har behov for en vejledning i, hvordan man vasker hår? Medmindre man er vokset op som Tarzan eller er under fem år – men så kan man ikke læse…
De værste er naturligvis de tekniske. De kommer typisk på tyve sprog samlet i én tryksag med bittesmå bogstaver og samme størrelse som en middelstor billigbog. Udover selve vejledningen, indeholder de alle mulige advarsler om, hvad man IKKE skal gøre. Man må fx ikke spise dem – altså produkterne. Men hvem har lyst til at sætte tænderne i en varmluftovn? Og så er der de deciderede åndssvage anbefalinger som fx min nye rygsæk, som indeholdt en CO2-bøf af en pap folder, som beskriver, hvordan man tager den på. Og jeg kunne blive ved.
Men når du lider af kronisk manual-angst, er der desværre også visse finesser, du aldrig opdager. Hvorfor er der fx fire forskellige 40 graders vask på vores vaskemaskine? Efter to år er jeg stadig i tvivl om, hvilken jeg skal vælge til min finvask. Manualen er i mellemtiden blevet væk, men gider jeg lede efter pdf’en på nettet? Ikke tale om.
Så kære husbond: Hvor er jeg bare glad for, at jeg har dig til – med unik tålmodighed – at læse manualerne igennem for mig, når jeg er ved at gå amok.
Se det var en rigtig kærlighedserklæring:-)